Barnedåb huskeliste

Når barnedåben skal planlægges er der masser at tage fat på. Hele arrangementet skal organiseres og man må ikke glemme noget hvis alt skal forløbe uden problemer. Som ved enhver anden familiefest er det meget nyttigt at have en tjekliste klar til barnedåben. Så kan man let huske alle de vigtige gøremål og krydse dem af efterhånden som planlægningen skrider frem.

Herunder kan du se den huskeseddel jeg selv arbejdede ud fra da jeg arrangerede barnedåb for min lille baby.

6 -8 uger før dåben

  • Find en god dato og et tidspunkt for dåben
  • Beslut dig for en kirke eller et andet sted hvor ceremonien skal finde sted
  • Få en aftale med præsten
  • Vælg faddere (gudmor, gudfar – evt. “venne” faddere)
  • Vælg og book et passende lokale for en eventuel fest efter selve dåben
  • Bestil fotograf eller lav aftaler med venner eller familie, som har lyst til at fotografere til festen
  • Bestil mad til festen eller få hjælp til madlavning af familie eller venner

4 -6 uger før barnedåben

  • Lav en komplet liste over gæsterne
  • Lav en ønskeseddel
  • Send invitationer med oplysninger om hvornår man senest skal svare og hvordan man kan svare. Send ønskesedlen med. Selv købte jeg nogle flotte håndlavede invitationer på babybix.dk
  • Bestil en sød kage til festen
  • Gå på udkig efter dit barns dåbskjole

2 – 4 uger før festen

  • Udarbejd den endelige liste over gæster og bekræft det endelige antal med cateringvirksomheden eller dem der laver mad og drikkevarer
  • Sørg evt. selv for ekstra drikkevarer. Vi sparede mange penge ved at køre til Poetzsch og købe drikkevarer
  • Bekræft din aftale med præsten samt fotografer, faddere og leverandøren af kagen
  • Lav en tidsplan for dagen inkl. transport til og fra kirke og festlokale

1 uge før dåben

  • Færdiggør dit barns dåbskjole og sørg for at barnet kan passe den
  • Find dit eget tøj samt andre familiemedlemmers tøj
  • Tjek at du har alle de nødvendige dokumenter og papirarbejde klar for ceremonien
  • Sørg for, at kameraet/mobilen er opladet og fungerer korrekt. Husk tomme SD-kort hvis du anvender digitalkamera
  • Sørg for ar du har nok tallerkener, bestik og glas hvis du selv sørger for det. Billigt bestik og porcelain kan købes i Ikea

Hvis du mener jeg har glemt noget så skriv meget gerne en kommentar herunder så det kan være til hjælp for andre. Rigtig god dåb! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *